Terapisamtalen

Foredraget er relevant - ikke bare for pårørende - men især også for professionelle omkring pårørende. Jeg giver hende de bedste anbefalinger.




Æbleøvelsen var så konkret og illustrativ, at den bragte tårerne frem hos flere, fordi noget usynligt pludseligt blev tydeligt for alle at se og mærke på egen krop. 



Det var en intens aften for de fremmødte. Nina var velforberedt, velformuleret og præcis i både sin personlige fortælling og sin faglige indføring i kroppens og sindets reaktion hos pårørende til en døende.




Lisbeth Kristensen

Sognepræst, Stilling Kirke

FOREDRAG


VENTESORG

Sorgen at skulle miste

VENTESORG  - Sorgen at skulle miste


Ventesorg er et relativt nyt begreb - men et gammelt fænomen. 

At være i ventesorg betyder at leve hver dag med visheden om, at én du elsker, skal dø af en livstruende sygdom - uden at vide hvornår. 


Ventesorg er sorgfuldt  - men ikke sorg. 

Ventesorg er angstfyld - men ikke angst. 

Ventesorg er stressende - men ikke stress. 

Ventesorg kan føles depressivt - men er ikke depression. 

Ventesorg kan føles som tab - men ingen er gået bort - endnu. 


Så hvad er ventesorg?


Døden er i sig selv abstrakt og svær at forstå. 


Rigtigt mange mennesker kender nogen, eller er selv berørt af livstruende, uhelbredelig eller terminal sygdom. 


Når vi ikke selv har oplevet at leve med døden tæt inde på livet hver dag, kan det være svært at vide, hvordan det opleves for de mennesker, som står i i en ventesorgsposition i flere år. Og dermed kan det være svært at vide, hvordan vi egentligt bedst støtter og hjælper os selv eller nogen vi kender, som skal miste én de elsker - uden at vide hvornår. Vi kan også have brug for at forstå, dét, vi selv har gennemgået. 


Foredraget henvender til alle, som gerne vil vide noget, om hvad ventesorg er for svær og mærkelig størrelse. Det henvender sig til dig som kender til, at leve med døden tæt inde på livet hver dag, til dig som er pårørende til pårørende, ven, kollega, familiemedlem eller professionel, som kender nogen i ventesorg. 


Du får indblik i, hvordan vi kan fungere som mennesker i langvarig krise, når dét, at leve med døden, bliver hverdagens normal. Igennem eksempler fra virkeligheden hører du om, hvordan ventesorg påvirker vores liv på mange niveauer, vores nervesystem, vores følelsesliv, vores indre og ydre identitet, vores roller og relationelle liv, og hvad skammens dimension betyder. 


Foredraget er levende fortalt og krydret med personlige anekdoter og refererer til virkeligheden. Og et abstrakt og komplekst fænomen, bliver formidlet nærværende, vedkommende, nuanceret og dermed nemmere at forstå. 


Foredragsholder Nina Haubroe Juric er psykoterapeut MPF, uddannet fra PIAA.

Hun har været hustru til Mario, som gik bort af kræft i 2021 og dermed primær pårørende i ventesorg igennem fem år. Hun er oprindeligt lærer og har på den måde også oplevet at være uerfaren professionel i forhold til børn og unge, som har haft døden tæt inde på livet. 


Foredraget varer to timer inklusiv pause. 


Psykoterapeut i Skanderborg Nina Haubroe Juric

Nina Haubroe Juric

Psykoterapeut

Foredraget er praksisnært, levende fortalt igennem eksempler med udgangspunkt i tre perspektiver 


  • pårørende
  • professionel
  • psykoterapeut

FOREDRAG OM VENTESORG TIL PROFESSIONELLE OMKRING MENNESKER I VENTESORG OG SORG


AT LEVE MED DØDEN TÆT INDE PÅ LIVET



Ofte møder præster først den syge eller de pårørende henimod slutningen af et ventesorgsforløb. Men forud ligger ofte år, hvor dét at leve med døden er hverdag. 


I dette foredrag betoner jeg den eksistentielle dimension, mens jeg fortæller, hvordan det påvirker mennesker at døden som et præsent eksistensvilkår i hverdagen igennem flere år.


Jeg fortæller levende og nærværende med afsæt i den personlige beretning, om hvordan grundeksistenstielle vilkår som frihed, ansvar, ensomhed, meningsløshed og døden påvirker vores liv, mens vi går og venter på døden. 


Jeg henter min inspiration fra eksistentiensterapeuter som Yalom og Schibbye. 

 

Foredraget er for præster og andre professionelle, som beskæftiger sig med mennesker i livskrise, sorg, tab, begravelser, bisættelser og samtaler med de efterladte.


Det er muligt at booke en hel kursusdag.



Book et foredrag eller en kursusdag




 
 
 
 

Kontakt mig for foredrag, kurser og konsulentydelser

skræddersyet og målrettet din faggruppe