Sorg

Har du mistet?

Er der svært at bære sorgen?

Er livet svært efter dit tab?

Sorg kan have mange årsager. 

Det kan være tabet af et menneske, en relation eller en drøm, som går tabt eller ikke kan indfries, fx ved barnløshed.

Tab og sorg kan føles uendeligt smertefuldt og tyngende. 

Sorg kan komme bølgende uden, at vi er forberedte på det. 

Sorg kan også ligge som en næsten usynlig grundtone igennem livet, som kan betyde, at vi har svært ved nogle ting. 

Tab og sorg gør, at vi nemt oplever at miste fodfæstet. Når vi mister kan det praktiske virke svært, uoveroverkueligt og måske uoverkommeligt, fordi vi samtidigt står med det overvældende ved at miste. 

Og når det føles ubærligt, kan vi have brug for nogen, der hjælper os med at bære.

Jeg har igennem de sidste 7 år beskræftiget mig teoretisk og praktisk med sorg og ventesorg.

Jeg er optaget af, hvordan tab og sorg påvirker vores liv, og hvordan vi kan bære os selv og hinanden igennem noget af det sværeste i livet - nemlig at miste.

Tabet af et andet menneske og sorgen, der følger, er en individuel og personlig oplevelse. 

Samtaleterapi er et støttende, varmt og trygt sted, hvor vi kan tale om dit tab, din sorg, hvordan du oplever det og hvordan det påvirker dig og dine nære. 

Ventesorg

Er du alvorligt eller uhelbredeligt syg?

Er I ramt af kræft eller anden alvorlig sygdom i familien?

Er du nært pårørende til en alvorligt syg eller døende?

Er dit liv præget af din eller din kæres sygdom?

Når sygdom rammer kan vi øjeblikkeligt blive væltet omkuld.

Vi har brug for at bevare og passe ekstra godt på energien, når den almindelige hverdag er præget af noget svært og ualmindeligt og uundgåeligt. Det kan være svært at passe på sig selv, når livet river voldsomt.

Vi vil gerne passe på vores nære i en svær situation, og det kan derfor være godt at dele bekymringer og frustrationer.

Jeg har igennem de sidste 7 år beskræftiget mig teoretisk og praktisk med sorg og ventesorg.

Jeg er optaget af, hvordan tab og sorg påvirker vores liv, og hvordan vi kan bære os selv og hinanden igennem noget af det sværeste i livet - nemlig at miste.

Jeg arbejder med, hvordan vi kan passe på os selv, stå fast og finde støtte, så vi kan tage vare på os selv - og andre, som vi skal være der for - igennem en svær periode - også når vores kære er forsvundet.

I terapien får du støtte og hjælp i et sikkert og trygt frirum, hvor du kan få luft og omsorg til svære tanker og følelser.

Sammen kan vi finde de indre ressourcer, du har brug for til at være i livet, som det er.

Det er vel ikke sorg, når dem, vi elsker, stadig er her?

I det øjeblik, vi får at vide, at dén vi elsker, er livstruende syg, begynder vi på en måde allerede at miste.

Vi mister - sommetider fra den ene dag til den anden - vores drømme om livet, sådan som vi troede, det skulle være.

Vi sørger over, at vi ved skal miste, dén vi elsker.

Over tid mister vi den familiestruktur, som vi kender, for der sker langsomt noget med rollerne og familiedynamikken, når én i famlien bliver alvorligt syg og begynder at kunne klare mindre og mindre. 

Ikke mindst er det sorgfuldt at opleve at dén man elsker langsomt sygner hen. 

Der er meget vi mister undervejs, når det er hverdag at leve med, at nogen skal dø.

Og det føles sorgfuldt. 

Ensomhed

Føler du dig ensom?

Måske selvom du sammen med andre?

At føle sig ensom kan være smertefuldt. Og det kan svært at tale om. Og det kan være vanskeligt at række ud, når man føler sig isoleret.

Følelsen af ensomhed isolerer og gør ondt og kan være svær at bryde ud af alene.

Terapisamtalen er et trygt rum, hvor du kan tage det første skridt og sige det højt til nogen. Sammen kan vi få øje på og undersøge årsagerne til følelsen af ensomhed. Og jeg kan hjælpe dig med at finde veje igennem ensomheden og ind i nærvær med dig selv og andre.

Stress

Måske sover du dårligt om natten og har tankemylder?

Måske er lunten blevet kort overfor dine nære?

Måske går du med et ønske om at skrue ned for tempoet og sætte i et lavere gear?

Vi kan opleve, at alt tilsyneladende er som det skal være, men alligevel så vågner vi kl. 2 om natten og kan ikke trække vejret. Eller alt er fint udadtil - men indvendigt føles livet som en trykkoger, som du ikke kan finde ventilen på.

Stress er kroppens alarmsystem, som begynder at ringe, når vi har været overbelastede igennem et stykke tid.

Stress gør os umiddelbart skarpe og fokuserede - og det kan være nødvendigt og gavnligt i en periode af vores liv.

Men det kan være svært at geare ned, og på sigt kan det påvirke vores humør, vores fokus, vores kropslige system, hormonbalance, søvnrytme, hjerte-kar-system og ikke mindst påvirke vores relation til os selv og de vigtige mennesker omkring os.

Sammen kan vi undersøge, hvad der presser og hvorfor. Og vi kan undersøge, hvordan du finder vej igennem, det der presser og bevæger dig henimod et mere balanceret liv.

Belastningsreaktioner

Er du i en svær livssituation?

Er du på overarbejde for at få alt til at hænge sammen midt i, at livet er blevet kaotisk?

Er din krop i alarmberedskab?

Vi kan komme ud for hændelser i livet, som pludseligt umiddelbart vælte os omkuld. Det kan være skilsmisse, sygdom, et tab, en ulykke eller en voldsom fysisk eller psykisk oplevelse, som gør, at livet pludseligt forandrer sig.

Livskriser og kritiske livshændelser kan ofte og meget naturligt sætte stressreaktioner i gang, og så kan det være svært at bevare overblikket. Og det være svært at følge med følelsesmæssigt og genkende sig selv, når alting er kaotisk eller helt anderledes omkring én.

Vi har brug for at bevare eller finde fodfæstet igen. Og når vi møder livskriser og kritiske hændelser er vi ofte nødt til at prøve at finde fodfæstet i en ny virkelighed, som er usikker og fremmed.

Når vi oplever livskriser eller store omvæltninger i livet, er vi nødt til at være noget for andre og få hverdagens praktik til at fungere, samtidigt med at vi selv er i alarmberedskab.

Det er nemt at føle sig overmandet og handlingslammet.

Mange gange kan vi også opleve en forandring indeni undervejs. Måske er dét, der engang var vigtigt for os ikke så vigtigt mere. Og andre ting bliver vigtigere.

I terapien kan du finde støtte til at være i en svær periode og hjælp til at følge med dig selv indeni og gribe dine indre ressourcer.

Parforhold

Har I behov for et eftersyn på jeres forhold?

Taler I slet ikke sammen?

Har du/I mistet gnisten – også til det seksuelle?

Har I tanker om, hvorvidt I fortsat skal blive sammen?

Parforholdet kan være som smuk dans mellem to mennesker - men det er ikke altid, vi danser i takt. Og sommetider har vi træskostøvler på på dansegulvet.

I vores tidlige kærlighedsrelationer lærer vi nogle brugbare og nødvendige strategier, som hjælper os til at få kærlighed og omsorg og opmærksomhed fra vores vigtige omsorgspersoner.

Og sommetider går vi så meget på kompromis med os selv for at bevare vores kærlighedsrelation, at vi helt kan miste os selv.

Det kan være svært at få øje på vores mønstre. Og det kan være endnu sværere at sadle om og gøre tingene anderledes, når vi følger os pressede eller trængt op i en krog.

Sammen kan vi kigge på hvordan parholdsdansen bliver mere flydende og harmonisk. Også selvom man af og til har træskostøvler på i en tango.

Traume

Når det svære eller voldsomme sætter sig fast.

Traumer kan opstå af mange ting.

At være i komplicerede familieforhold, ulykker, voldsomme oplevelser, pludselig sygdom eller tab.

Vi kan blive udsat for voldsomme og svære ting i livet, som kan sætte sig fast i os på forskellig vis, hvis ikke vi får det bearbejdet eller handlet os ud af det i øjeblikket.

Sommetider er det, vi kan opleve, så svært at håndtere, at sindet automatisk lukker ned. 

Når vi ikke er i stand til at handle os ud af en farefuld situation, kan voldsomme eller grænseoverskridende oplevelser, blive til traumer, der sidder fast i vores system. 

Kroppen husker dét, som sindet lukker ned for.

Og traumer kan ofte blokere på en uhensigtsmæssig måde og forfølge os langt ind i voksenlivet.

Det kan forhindre os i at leve livet fuldt ud og som 

Psykoterapi og samtaleterapien er et sikkert og nænsomt rum for løsnet for nogle af de svære oplevelser, som måske spænder ben for, at du kan være mere sikker og fri i dit liv. 

Jeg er uddannet bredt i forhold til tilknytningstraumer, udviklingstraumer og traumatiske oplevelser. 

Depression

Følelsen af at være trist, nedtrykt og udmattet.

En depression er kendetegnet ved, at vi over en længere periode føler os triste, kede af det og tomme indeni - ofte uden en åbenlys grund. 

Det kan være svært at finde energi og lyst til at gøre selv de mindste dagligdags gøremål og være sammen med andre.Og ofte bliver det en negativ spiral, fordi man bliver fyldt af negative og selvbebrejdende tanker, når man føler sig deprimeret og ikke kan komme ud af tilstanden. 

Depression kan komme af lang tids stress, udløses af livskriser, være følgesvend til sygdomme eller udspringe af et kompliceret forhold til de nærmeste.

Sommetider er det svært at få øje på en udløsende faktor. 

Samtaleterapi kan være en tryg og stærk støttende faktor, hvor vi sammen kan vi undersøge, hvorfor du har det, som du har det.

Vi kan arbejde med at

• du får et andet forhold til dine tanker, dine følelser og din krop.
• de negative tanker og følelser kan få nye perspektiver, så du danner nye mønstre.
• undersøge, hvad der kan hjælpe dig med at genfinde livsglæde, egen-omsorg og mening i livet. 

Jeg tilbyder samtaleterapi ved mild og let depression. 

Ved depression i middelsvær til tung grad vil jeg henvise til egen læge eller anden behandling. 

Personlig udvikling

Mærker du behov for forandring?

Overvejer du karriereskifte?

Er du blevet mere nysgerig på dig selv? 

Sommetider mærker vi, at der er brug for forandring og udvikling. Det kan være tydeligt, hvilken vej vi skal gå. Andre gange er det en mere diffus følelse af, at noget i livet må bevæge sig. 

Igennem terapisamtaler kan du øge din selvindsigt, få øje på dine potentialer og udvikle dine personlige ressourcer, så du står stærkere i dig selv. 

Lavt selvværd

Siger din indre stemme:

Jeg er også bare dum.

Hvorfor gør jeg altid alting forkert?

Jeg kan heller ikke finde ud af noget.

Den indre kristiske stemme kan have mange røster og mange budskaber. Vi kender den måske alle, men for nogen kan den være så højlydt og styrende vores liv, at det forhindrer os i at have det godt med os selv og med andre.

Og sommetider kan vores indre kritiker være med til hindre, at vi overhovedet kan føle kærlighed til os selv - og måske derfor kommer vi til at holde andre på afstand.

Årsagerne til et lavt selvværd kan være mange.

Svære vilkår i opvæksten, mobning, store livsforandringer kan fx være årsag til, at vi tvivler på vores værd, har svært ved at elske os selv og ikke rigtigt føler os berettiget til at have det godt.

Måske ved du lige præcis, hvad den indre kritiske stemme kommer af.

Måske undrer du dig over, hvordan du kan have have svært ved at føle dig god nok og tilstrækkelig selvom du har haft en lykkelig barndom.

Måske oplever du noget i dit voksenliv, som påvirker dit selvværd lige nu.

Det kan være svært at få øje på, hvordan man får det bedre med sig selv.

Sammen kan vi undersøge dit forhold til dig selv, opbygge en bedre og mere kærlig og bæredygtig relation til dig selv.

Angst

Angst kan optræde i mange former og størrelser lige fra let nervøsitet til lammende panikanfald, der kommer ud af det blå og til ting og situationer, vi undgår, for ikke at blive bange igen og igen.

Det er naturligt og sundt at blive bange, når der er fare på færde, og vi føler os truede. Men sommetider kan vi opleve angstreaktioner i dagligdagssituationer, hvor der reelt ikke er fare på færde. Kroppen stivner, hjertet banker, tankerne løber løbsk om alt muligt der måske kan ske…

Der kan være tydelige årsager til at angsten overmander. Angsten kan også komme snigende, uden at det er klart for os, hvad der ligger til grund. Uanset så kan det være svært at få livet til at fungere, når angsten begynder at styre vores adfærd og begrænser os i vores hverdag.

Angst kan tit dukke op, når vi er belastede og pressede og nervesystemet er anspændt og i alarmberedskab.

Når vi har ondt i kroppen, er den fysiske smerte kroppens måde at fortælle os på, at vi skal være opmærksomme. Den fysiske smerte er en slags belastnings-sensor, som kan hjælpe os med at mærke smerte signalerne. Har jeg almindelig træningsømhed eller kom jeg til at overbelaste og få en fiberspringning, fordi jeg glemte at varme op?

På samme måde kan det være en hjælp at se angsten som psykens smerte-sensor.

Så når vi føler angst, kan det være fordi, vi byder vores “sociale muskler” og os selv mere, end vi er trænede til.

Vi kan ikke starte med at løfte 100 kg, hvis vi aldrig har trænet. Men musklerne - både de fysiske og de sociale - har brug for at blive brugt, så vi kan fungere, og så vi kan leve et godt liv med os selv og andre.

Vi tager udgangspunkt i lige præcis dit ståsted. Sammen ser vi på, hvordan du langsomt og bedre kan begynde at bevæge dig rundt i dit eget eget liv og følge dig tryg sikker samtidigt.

BEKYMRINGSTANKER OG OVERTÆNKNING

Hvad gør vi når hjernen og tankerne bare kører derudaf med bekymrende tanker? 

Vi kan have svært ved at bremse vores tanker, når vi først mærker en bekymrende uro indeni. 

Og det kan være svært - og nærmest have den modstte effekt - når vi forsøger at lukke ned for tankerne. Du må ikke tænke på en lyserød elefant - og hov - så er den der. Og vi kan grine af selv, være irriterede på os selv, bebrejde os selv hårdt, at vi ikke kan kontrollere den tankestrøm. 

Måske kan du buge det her lille trick, hvis du er visuelt anlagt - og har nemmere ved at forstå alting igennem billeder. 

Find et navn til den del af dig, som tænker og bekymrer sig helt udmattet. 

Frøken Overtænker? 

Mister Too Much? 

Eller hvad der nu giver mening for dig...

Vi kan godt få øje på den del af os selv, som overtænker. VMåske er frøken Overtænke superbange for det hele? Måske er hun vanvittigt emsig og tænker hele tiden på, hvad andre har tænkt om hende?

Måsker er Mister Too Much temmelig bekymret over, om han nu har gjordet det godt nok deet hele? Eller har nået alle sine arbejdsopgaver? 

Måske tænker de bagge tanker som: dét jeg sagde, gjorde, tænkte, følte - det var helt dumt! Eller Var det mon dumt?? Hvad sker der mon? Eller også kører tanker derudaf med: de andre var virkeligt dumme, forstod mig jo ikke, fatter ingenting!

Uanset i hvilektn retning tanker går, så tænk på, at din lille overtænker er der af en grund. 

Som et forsvar eller en beskyttelse.: 

Frøken overtænknong og mister too much og alle de andre overtænkere fungerer nemlig sådan her: 

Hvis jeg når at tænke worst case scenario igennem, så er jeg forberedt på at blive såret, bange, ked af det, udskammet. 

Hvis jeg har gennemtænkt alle andres mening om mig,  før mit eget, så tror jeg måske jeg ved, havd de tænker om mig - og så kan jeg mig skynde rette ind, så de stadog kan lide mig!!

Hvis jeg på forhånd har gennemtænkt alle muligheder for, at det her i hvert fals ikke falder tilbage på mig, så slipper jeg for at skulle skamme mig og føle mig dum!

Men vores overtænker passer på os og er en del af os - måde vi har lært at være i verden på. men det er udammtende hele tiden at forsøge at være i andres tanker eller potentielle farer.

Så hvis du kan, så prøv at give din overtænker en kærlig tanke: 

Mås ske kan du siige:

hey du...tak fordi du beskytter mig eller forsavere mig.

Men jeg er er altså supertræt. Kl er tre om natten. 

Vi samler op på den i morgen, når vi er udhvilede. Så kan tjekke af, om det er sådan det hele forholder sig. Hvis det stadig er vigtig.

Godnat søde ven. 

Det kræver lidt øvelse. Og måske din overtænker ikke lytter efter første gang. 

Men på sigt, kan det være et redskab du kan bruge. 

Børn, unge og trivsel

Måske oplever du, at dit barn mistrives, har angst eller svært ved at komme i skole. 

Det gør ondt, når vi mærker, at vores børn ikke har det godt og kede af det.

Det kan være svært at vide, hvordan vi som forældre bedst kan hjælpe. Og det kan være endnu sværere, når vi føler os magtesløse.

Fagligt har jeg igennem de sidste 20 år arbejdet med børn, unge, trivsel, læring og udvikling. Det har givet mig en god ballast og indsigt i, hvor vigtigt det er, at nogen ser os, som dem vi er med nænsomme og kærlige øjne, for at vi kan gro som mennesker.

Og det har givet mig indsigt i, hvor svært det kan være at udvikle sig eller indgå i relationer, når man mistrives indeni - og når de ydre rammer er svære at være i.

Og ikke mindst har jeg erfaring med, hvor svært det kan være som forældre og familie at håndtere og rumme, at der er et system - skole, sygehus, kommune - som kan være vanskeligt at navigere i, når det fylder at ens barn ikke har det godt.

Som forældre kan vi have brug for en neutral og uvildig hjælp og støtte, når vores bekymringer, vores vrede og frustrationer og ikke mindst vores sorg fylder og påvirker hverdagen, familien, barnet - og måske samarbejdet med de professionelle omkring barnet.

Sammen kan vi skabe et trygt rum, hvor dét, der fylder omkring dit/jeres barn, får plads. Vi kan undersøge, hvad der er på færde. Og finde frem til, hvordan I kan hjælpe jer selv og jeres barn bedst muligt praktisk og følelsesmæssigt.

Jeg kan rådgive omkring kommunikation og strategier, der kan hjælpe processen og dit barn.

Jeg tilbyder samtaler, hvor dit barn har mulighed for at få en tryg og sikker base at være i, når det hele er svært.

Du kan læse om, hvad dit barn kan få hjælp til her.